Getur veriš įkvešinn kostur aš kunna dönsku vel.

Ęvinlega hafa veriš uppi raddir hér į landi žess efnis, aš kennsla į dönsku hér į landi sé löngu śrelt og hinn mesti óžarfi. Betra vęri aš eyša tķmanum ķ aš lęra eitthvaš annaš, og enskan sé feykinóg. 

Žess vegna fįi enskumęlandi žjóšir įkvešiš forskot aš öllu leyti viš aš žurfa ekki aš lęra aukalega neitt erlent tungumįl, heldur njóta žess aš hafa lęrt hina göfugu allsrįšandi ensku nįnast ókeypis og fyrirhafnarlaust. 

Vęri žessi kenning rétt, ęttu žjóšir eins og Svisslendingar meš sķn mörgu tungumįl aš vera eftirbįtar annarra žjóša. 

En svo er ekki og svipaš gildir um žjóšir žar sem tunguįlaumhverfiš er fjöltyngt, sem sem ķ Nišurlöndum. 

Og žeir Ķslendingar, sem hafa lęrt ķ Danmörku eša hafa danska tungu vel į valdi sķnu, njóta hagręšis af žvķ ef žeir vilja hasla sér völl hjį tveimur nįnustu nįgrannažjóšum okkar, Gręnlendingum og Fęreyingum, ekki hvaš sķst ef mikill og vaxandi uppgangur og umsvif eru hjį žessum žjóšum. 


mbl.is Vilja leggja meiri įherslu į Gręnland
Tilkynna um óvišeigandi tengingu viš frétt

« Sķšasta fęrsla | Nęsta fęrsla »

Athugasemdir

1 Smįmynd: FORNLEIFUR

Interessant indlęg Ómar, men jeg er ikke helt enig med dig. Studiet af alle fremmedsprog er godt og jo flere, desto bedre. Helst så jeg latin indfųrt som et obligatorisk fag igen. Hvis faget havde fået lov til at leve havde en af Islands bedste latinoser ikke behųver at uddele post i Reykjavķk centrum.

Aldrig har jeg mųdt en eneste islęnding, som nųd godt af sine gode eller mindre gode kundskaber i dansk. Danmark ansętter helst ikke udlęndinge, med mindre de kan tjene på det og Grųnland og Fęrųerne har masser af lovende mennesker som de kan ansętte. Fęrųerne er nęsten selvforsynende med "hjernekraft", embedsmęnd og teknokrater, og det sidste Grųnland behųver er at udskifte den danske embedsmands-adel med islęndinge som kan dansk. Islęndinge som vil gųre sig gęldene i Grųnland skal kunne Grųnlandsk. 

Danske forlag ansętter f.eks. ikke islandske oversęttere af islandsk litteratur. Derfor har vi fornylig fået danske oversęttelser af De Islandske Sagaer, som er totalt latterlige, i forsųget på at gųre sproget i litteraturen tilgęngeligt for "moderne danskerne". Man glemmer blot, at moderne danskere under 40 år nęsten ikke lęser noget! Det som man i tidligere udgaver kaldet fragmenter eller brudstykker af sagaer, har disse de nye oversęttere kaldt "totter"-"totter af sagaer". Sådanne abestreger havde man ikke set, hvis sagaerne var blevet oversat af en islęnding med danskkundskaber, som ved at danskere bruger totter hovedsageligt i forbindelse med hår og afrevet materiale som indeholder fibre. Men islęndinge ansętter danske forlag ikke til oversęttelser. Danskere stoler fųrst og fremmest på sine egne. Så bondsk er den lille nation i syd stadig.

FORNLEIFUR, 4.11.2019 kl. 08:55

2 identicon

Sęll Ómar.

Žaš er sem allir draugar gangi aftur
um žessar mundir, - danska, Drottinn minn dżri!

Magnašur pistill hjį Fornleifi,
segir allt sem segja žarf.

Hśsari. (IP-tala skrįš) 4.11.2019 kl. 10:49

3 identicon

Sęll Ómar. Įstrįšur Eysteinson bókmenntafr. fjallaši eitt sinn um žetta mįl, aš ķsl. hįskólanemar žurfa oftast aš lesa nįmsbękur į ensku, en skrifa ritgeršir į ķslensku. Enskumęlandi fólk žarf aldrei aš žżša į žennan hįtt. "Žess vegna eru žeir dįlķtiš heimskari en viš", įlyktaši hann. Žaš er lķka vķsindalega sannaš aš tvķ/fleirtyngi hęgir į öldrun heilans. Ég kópķeraši grein um žetta og get sent hana.

Ingibjörg Ingadóttir (IP-tala skrįš) 4.11.2019 kl. 16:09

Bęta viš athugasemd

Hver er summan af nķu og žrettįn?
Nota HTML-ham

Innskrįning

Ath. Vinsamlegast kveikiš į Javascript til aš hefja innskrįningu.

Hafšu samband