Getur veri kveinn kostur a kunna dnsku vel.

vinlega hafa veri uppi raddir hr landi ess efnis, a kennsla dnsku hr landi s lngu relt og hinn mesti arfi. Betra vri a eya tmanum a lra eitthva anna, og enskan s feyking.

ess vegna fi enskumlandi jir kvei forskot a llu leyti vi a urfa ekki a lra aukalega neitt erlent tunguml, heldur njta ess a hafa lrt hina gfugu allsrandi ensku nnast keypis og fyrirhafnarlaust.

Vri essi kenning rtt, ttu jir eins og Svisslendingar me sn mrgu tunguml a vera eftirbtar annarra ja.

En svo er ekki og svipa gildir um jir ar sem tungulaumhverfi er fjltyngt, sem sem Niurlndum.

Og eir slendingar, sem hafa lrt Danmrku ea hafa danska tungu vel valdi snu, njta hagris af v ef eir vilja hasla sr vll hj tveimur nnustu ngrannajum okkar, Grnlendingum og Freyingum, ekki hva sst ef mikill og vaxandi uppgangur og umsvif eru hj essum jum.


mbl.is Vilja leggja meiri herslu Grnland
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: FORNLEIFUR

Interessant indlg mar, men jeg er ikke helt enig med dig. Studiet af alle fremmedsprog er godt og jo flere, desto bedre. Helst s jeg latin indfrt som et obligatorisk fag igen. Hvis faget havde fet lov til at leve havde en af Islands bedste latinoser ikke behver at uddele post i Reykjavk centrum.

Aldrig har jeg mdt en eneste islnding, som nd godt af sine gode eller mindre gode kundskaber i dansk. Danmark anstter helst ikke udlndinge, med mindre de kan tjene p det og Grnland og Frerne har masser af lovende mennesker som de kan anstte. Frerne er nsten selvforsynende med "hjernekraft", embedsmnd og teknokrater, og det sidste Grnland behver er at udskifte den danske embedsmands-adel med islndinge som kan dansk. Islndinge som vil gre sig gldene i Grnland skal kunne Grnlandsk.

Danske forlag anstter f.eks. ikke islandske oversttere af islandsk litteratur. Derfor har vi fornylig fet danske oversttelser af De Islandske Sagaer, som er totalt latterlige, i forsget p at gre sproget i litteraturen tilgngeligt for "moderne danskerne". Man glemmer blot, at moderne danskere under 40 r nsten ikke lser noget! Det som man i tidligere udgaver kaldet fragmenter eller brudstykker af sagaer, har disse de nye oversttere kaldt "totter"-"totter af sagaer". Sdanne abestreger havde man ikke set, hvis sagaerne var blevet oversat af en islnding med danskkundskaber, som ved at danskere bruger totter hovedsageligt i forbindelse med hr og afrevet materiale som indeholder fibre. Men islndinge anstter danske forlag ikke til oversttelser. Danskere stoler frst og fremmest p sine egne. S bondsk er den lille nation i syd stadig.

FORNLEIFUR, 4.11.2019 kl. 08:55

2 identicon

Sll mar.

a er sem allir draugar gangi aftur
um essar mundir, - danska, Drottinn minn dri!

Magnaur pistill hj Fornleifi,
segir allt sem segja arf.

Hsari. (IP-tala skr) 4.11.2019 kl. 10:49

3 identicon

Sll mar. strur Eysteinson bkmenntafr. fjallai eitt sinn um etta ml, a sl. hsklanemar urfa oftast a lesa nmsbkur ensku, en skrifa ritgerir slensku. Enskumlandi flk arf aldrei a a ennan htt. "ess vegna eru eir dlti heimskari en vi", lyktai hann. a er lka vsindalega sanna a tv/fleirtyngi hgir ldrun heilans. g kperai grein um etta og get sent hana.

Ingibjrg Ingadttir (IP-tala skr) 4.11.2019 kl. 16:09

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband